Kvædemarmelade med citron og vanilje

Ret: Tilbehør

Del:

Forberedelsestid

20 Minutter

Samlet tid

1Time 30 Minutter

Antal personer

6 Personer

Ingredienser

  • 700 gr kvæder Rengjort mængde
  • 200 gr vand
  • 450 gr lyst Rørsukker
  • 1 stk Vaniliestang
  • ½ målebæger Citron- eller Limesaft

Sådan gør du

  1. Klargøring af kvæderne: Det sker lettest ved efter skylning at dele dem i både, inden de skrælles, og kernehusene fjernes. Til slut skæres bådene i mindre stykker
  2. Vaniljen skrabes ud af vaniljestangen
  3. Kvædestykker, den flækkede, skrabede vaniljestang, vaniljekorn, vand og ca. ¾ af sukkeret hældes i røreskålen. Koges til de er møre – ca. 20 min. / 100 grader / trin 1
  4. Vaniljestangen tages op
  5. Skålens indhold snittes 10 sek. / trin 5
  6. Ca. halvdelen af citron- eller limesaften tilsættes. Resten gemmes til senere tilsmagning, da citron- og limesaft kan være temmelig meget sur.
  7. Alt koges 1 t. (måske længere tid) / 100 grader / trin 1 med kogeindsatsen over låget, til marmeladen har skiftet farve til flot ”orange-granatæblerød” og er kogt ind til passende konsistens
  8. Marmeladen smages til med resten af sukkeret og evt. mere citron- eller limesaft
  9. Efterkoges kort – 2 min. / 100 grader/ trin 1 og hældes straks på atamonskyllede glas
  10. Marmeladen bliver mere tyktflydende, når den er afkølet.

Noter

Kvæder er så hårde, at de er vanskelige at skrælle hele, men arbejdet bliver lettere, hvis man først skærer dem i både med en savtakket brødkniv, hvorefter de skrælles, kernehusene fjernes, og bådene til slut skæres i mindre stykker med en urtekniv Thermomix´ temperaturautomatik og knivens lette rotation er enestående til at sikre den lange, stabile kogeperiode og forhindre, at marmeladen brænder på Kvædemarmeladen er dejligt tilbehør til eksempelvis blåskimmel- og råmælksoste, Pecorino og spansk Machego, men smager også godt på lyst brød

Andre opskrifter

  • Skagensbrød

    Forberedelsestid: 30 Minutter

    Samlet tid: 12 Timer 40 Minutter

  • Rødvinssauce

    Forberedelsestid: 5 Minutter

    Samlet tid: 1 Time

  • Ananas og Ingefær Marmelade

    Forberedelsestid: 10 Minutter

    Samlet tid: 30 Minutter