Kastanjesuppe
Ingredienser
- 2 små skalotteløg
- 1 fed Hvidløg
- 10 gr smør
- 22 gr kastanjer forkogte, pillede og vakuumpakkede
- 100 gr sherry
- 100 gr fløde
- 600 gr hønse- eller grønsagsbouillon
- 50 gr Parmesan skåret i mindre stykker
Tilsmagning
- peber friskkværnet
- ½ tsk friskrevet muskat
- ½ tsk sukker
- få dråber Tabasco eller ½ tsk. chilipasta valgfrit
Sådan gør du
- Placer Parmesan i røreskålen og riv i 10 sek/hastighed 10.
- Hældes i en skål og stilles til side.
- Placer skalotteløg og hvidløg i røreskålen og hak i 3 sek/hastighed 5.
- Tilføj smør og damp 2 min/Varoma/hastighed 1.
- Tilføj Kastanjer i røreskålen (tag 5 stk, fra til pynt)
- Tilføj hønse- eller grønsagsouillon, sherry og fløde og kog i 15 min/100 grader/hastighed 1.
- Pureres 30 sek/hastighed 5.
- Tilføj Parmesan og rør i 15 sek/hastighed 5.
- Smages til med salt, peber, muskat, rørsukker og Tabasco, mens temperaturen holdes på 90 – 98 grader.
- Server varm.
Noter
Det er vanskeligt at skaffe forkogte og vakuumpakkede kastanjer i Danmark. Nogle forretninger fører kastanjer på dåse, men de er som oftest knapt så gode som de vakuumpakkede. Så vidt vides forhandler kun Irma vakuumpakkede kastanjer i pakninger med 200 g. På udenlandske netsider kan man købe noget større pakninger. Tip: Har man tid og lyst, kan man selvfølgelig vælge friske kastanjer og selv koge og pille dem. Ønskes en lidt mere cremet suppe, forkoges 50 – 100 g skrællet bagekartoffel i mindre stykker i lidt vand i ca. 10 min. , før kastanjer og de øvrige ingredienser tilsættes. Den lille mængde kartoffel overdøver ikke kastanjesmagen.