Skip to main content

Hel Kylling i kryddermarinade

Hel Kylling i kryddermarinade

Udskriv Pin Add to Collection
Ret: Hovedret

Ingredienser

  • 1 hel kylling på 1600 – 1800 g
  • 25 gr løg skåret i kvarte
  • 5 fed hvidløg halverede
  • 25 gr ingefær skrællet og skåret i mindre stykker
  • ½ middelstærk rød chili
  • 1 spsk limesaft
  • 5 gr paprika
  • 20 gr Olivenolie
  • 1 tsk acaciehonning
  • 5 gr salt
  • friskkværnet peber efter smag
  • 500 gr kyllingefond
  • 100 gr fløde valgfrit

Sådan gør du

  • Alle ingredienser bortset fra kylling, kyllingefond og fløde hældes i røreskålen og blendes til marinade 5 sek/hastighed 5.
  • Kyllingen lægges i en plastikpose eller passende skål med låg og pensles rundhåndet både ind- og udvendig med marinaden. Marineres mindst 4 timer, men gerne natten over i køleskab.
  • Den marinerede kylling incl. den marinade, der ikke er optaget i kyllingen samt ca. 2 dl. af kyllingefonden placeres i stegepose og steges ca. 60 min. i forvarmet ovn ved 180-185 grader.
  • Kontroller at kyllingen er gennemstegt. Stegeposen klippes op, væden hældes fra kyllingen gennem en sigte op i røreskålen, og overflødigt fedt skummes af.
  • Ønskes ekstra sprødt skind, efterbrunes kyllingen ved 225 grader i ca. 10 min. Kyllingen stilles til side og holdes varm.
  • Resten af kyllingefonden hældes i røreskålen til væden fra kyllingen og koges ca. 6 min. ved 100 grader/trin 1 uden målebæger i røreskålens låg og med kogeindsatsen placeret oven på låget, så væden damper lidt ind til passende sovsekonsistens.
  • Blend evt. kort tid, hvis sovsen ikke er tilfredsstillende glat.
  • Smages til med ca. 1 dl. fløde (kan udelades), salt, peber og evt. lidt limesaft.
  • Ønskes en tykkere sovs, kan den jævnes med Maizena. Sovsen koges til slut igennem ca. 2 min. ved 100 grader/hastighed 1.
  • Serveres med kogte ris og en god salat.
Del dette:
X