Karamelsnitter
Ingredienser
Bund
- 185 g blødt smør
- 75 g Sukker
- 25 g Kakaopulver
- 1/4 tsk Salt
- 200 g Hvedemel
Kaffekaramel med hasselnødder
- 100 g Hasselnødder
- 125 g Smør
- 75 g Brun Farin
- 2 tsk. insant kaffe pulver
- 1 dåse kondenseret mælk
Chokoladeovertræk
- 200 g Mørk Chokolade
- 1 spsk. Kokosolie Solsikkeolie kan også bruges
Sådan gør du
Bund
- Beklæd en form med bagepapir ca. 18 x 28 cm. Hæld smør i røreskålen og smelt 2 min/50°C/hastighed 1 eller indtil smørret er smeltet. Tilsæt mel, sukker, kakao og salt og mix 30 sek/50°C/hastighed 4. Skab siderne den med sptatlen og mix yderligere 30 sek / hastighed 4. Tryk dejen ud i bunden af formen, og sæt på køl i 30 minutter. Tænd ovnen på 175°. Bag bunden i ovnen i 15 minutter.
Kaffekaramel med hasselnødder
- Rist hasselnødderne i ovnen ved 175° i 10 minutter. Gnub hinderne af.
- Tilsæt smør, farin og kaffe samt den kondenserede mælk i røreskålen og smelt 20 min/100°C/hastighed 3. Tjek at karamellen er tyknet og ellers giv den yderligere 10 min/100°C/hastighed 3. Rør hasselnødder i.
- Fordel karamellen over den bagte bund. Bag kagen i ovnen i yderligere 15 minutter. Afkøl, og sæt kagen på køl i 30 minutter, til karamellen har sat sig, men ikke er helt kold.
Chokoladeovertræk
- Placer chokoladen i røreskålen og hak 5 sek/hastighed 9. Skrab siderne ned med spatlen. Tilsæt olien og smelt 3 min/50°C/hastighed 2. Tjek at chokoladen er smeltet. Fordel chokoladen oven på karamellen. Sæt på køl i mindst 3 timer eller til næste dag.
- Når kagen skal skæres til snitter, dyp da en skarp kniv i varmt vand, tør den af, og skær kagen.
- De skønne karamelsnitter er perfekte som tilbehør til eftermiddagskaffen eller fødselsdagen og så kan de nemt holde sig i flere dage på køl. Karamelsnitterne kan også sagtens fryses og tages op, når du skal bruge dem.