Skip to main content
Boller i Karry på Thermomix

Boller i Karry

Boller i Karry på Thermomix

Ingredienser

Fars:

  • 50 g løg
  • 400 g hakket svin eller kalv (Hak det evt. selv i Thermomix, se hvordan i Min Kogebog).
  • 40 g mel / havregryn
  • 1 dl mælk Tilføj lidt af gangen, til den ønskede konsistens.
  • Salt og peber

Sovs:

  • 50 g løg
  • 30 g olie
  • 2 tsk. hjemmelavet bouillon Find opskriften i Min Kogebog eller brug en købt.
  • 2 tsk. karry Gerne mere, kan justeres efter ønsket styrke.
  • 150 g karfofler (bruges som jævning, kan udelades hvis man hellere vil jævne med smørbolle)
  • 800 g vand
  • 150 g mælk eller fløde

Ris:

  • 200 g ris

Sådan gør du

Fars:

  • Hak løg 5 sek. hastighed 5.
  • Resten af ingredienserne placeres i røreskålen og blandes 30 sek. hastighed 2, med omvendt knivrotation.
    Omvendt rotation på kniv

Grøntsager:

  • De grøntsager du har og ønsker at anende placeres i Varomabakken.

Sovs:

  • Når røreskålen er tømt for fars, starter du tilberedning af sovsen, uden at vaske røreskålen af.
  • Løg samt olie hakkes i 5 sek. hastighed 5.
  • Karry tilsættes og svitses i 4 min. på hastighed 1 ved 120 grader.
  • Tilsæt resten af ingredienserne – undtagen fløden- i røreskålen.

Ris:

  • Vej 200 g. ris i dampindsatsen og skyl dem deri. Placer herefter dampindsatsen i røreskålen.
  • Sæt Varomafadet med kødbollerne oven på røreskålens låg, dæk med Varomalåget og kog 110 grader hastighed 1 i 23 min.
  • Løft forsigtigt Varmoaen af røreskålen rør i risene. Placer herefter Varomabakken på Varomafadet, dæk med Varomalåget og sæt det igen på røreskålens låg, kog videre i 5 min. 110 grader hastighed 1.
  • Tag Varoma og dampindsats af og hold det varmt med stanoil eller lign.

Samling:

  • Tilføj mælk eller fløde i røreskålen og blend ved hastighed 6 i 30 sek, smag til med salt, peber og evt ekstra karry og bland i 10 sek på hastighed 2.
  • Kør evt. saucen på Jævner Funktion eller tilsæt Marizena, for en tykkere sauce. Velbekomme.
Del dette:

Karry

X